Momsrefusion

Som momsregistreret virksomhed er der mulighed for at få udenlandsk moms refunderet, men mange virksomheder undlader at søge, da processen kan virke kompliceret.

Hos Jysk Regnskabsservice har vi stor erfaring med området og kan hjælpe dig med at få den moms refunderet, du har ret til. Hvis virksomhedens medarbejdere rejser meget og har udgifter til f.eks. hotelophold, restaurantbesøg, billeje, brændstof, messer mv., kan der være mange penge at hente.

For at kunne søge momsrefusion i andre EU-lande, kræver det, at virksomheden ikke har haft registreringspligtige aktiviteter i det pågældende land. Det er også muligt at søge om refusion i lande udenfor EU, f.eks. Norge og Schweiz.